Godt og skidt – og omvendt

For ti år siden havde discountsupermarkederne 23 procent af dagligvarehandelen. Nu har de 33 procent. På samme tid er antallet af discountbutikker steget fra 829 til 1365. Der går simpelt hen mere og mere discount i supermarkedssektoren, og selv de butikker, som fortsætter som ikke-discount, er nu i fuld gang med at drosle ned på for eksempel slagter- og delikatesseafdelingerne. De vil nemlig også have del i det frembrusende discountmarked. Så inden længe er det slut med hjemmelavet pålæg og friskhakket kød i den del af dagligvarehandelen.
 Det er en udvikling, der er ærgerlig for medlemmer af Danske Slagtermestre, nemlig for de slagterier og slagtehuse, der hidtil har leveret råvarer til supermarkederne. De har nu en udfordring i at finde andre aftagere end dem, som altså ikke længere vil tilbyde ferske kvalitetsvarer til deres kunder. Det håber jeg, at vi kan hjælpe dem med i DSM. Til gengæld har for eksempel slagterbutikkerne nu mulighed for i endnu højere grad at fremstå som et egentligt kvalitetsalternativ til supermarkederne, for nu kan man både se og smage forskel på ikke mindst det hakkede kød. Når det er gaspakket, får det en anden kulør og en anden smag, end når det er ferskt. Det må og skal der være muligheder for at markedsføre til fordel for vore butikker.
 I det hele taget er den haltende udvikling i den danske samfundsøkonomi en udfordring for også vores branche. Hvis oplevelsen ude i hjemmene er, at det er bedst at bruge så få penge som muligt på mad, er det jo umiddelbart ikke til fordel for os. På den anden side kan vi måske drage fordel af, at der nok alligevel opstår en trang til at forsøde tilværelsen med lidt god mad en gang imellem, når det hele bliver for surt, og at der så ikke er ret mange andre steder at købe den end i specialfødevarebutikkerne. Rent faktisk er pengene jo til stede hos langt de fleste af bankernes privatkunder. Og når vi nu ser tilbage på højkonjunkturernes glade dage i midten af forrige årti, er det jo ikke sådan, at vi så fyldes af erindring om markant vækst i vort butikssegment. Hvad vi ser i det tilbageblik, er snarere, at supermarkederne investerede markant i netop de afdelinger, som de nu drosler ned på, og at de således løb med en stor del af det opsving, som vore butikker ellers kunne have fået gavn af. Adskillige butikker måtte lukke, mens højkonjunkturen drønede derudad. Nu befinder vi os i, hvad man kunne kalde en falsk lavkonjunktur, som nemlig ikke er præget af pengemangel og høj ledighed i nationaløkonomisk forstand, men ”blot” af et mismod, der formentlig udspringer af, at politikere og presse har travlt med at tegne et billede af, at vi går tunge tider i møde. Eksempelvis kunne man nyligt læse, at den økonomiske vækst i sidste kvartal i 2010 var så negativ, at Danmark i det stykke kun overgikkes af Zimbabwe. Enden var nær! Nu viser det sig så, at hvis man lige ser bort fra eksporten af vindmøller, var væksten slet ikke negativ – men positiv. Og så er vi pludselig langt fra Zimbabwe og har grund til at se fremtiden trygt i møde.
 Og hvad kan vi så lære af det? Vi kan lære, at gode tider ikke kun er gode, og at dårligere tider også kan rumme nogle muligheder. At de dårlige tider måske slet ikke er så dårlige endda.