Danske Slagtermestre

Læren af en dom

Af Torsten Buhl, direktør, Danske Slagtermestre (DSM).

Nul-toleranceplanens udmøntning er retsstridig.
Så kort kan det siges, efter at Retten i Kolding har afsagt en dom om en fødevarevirksomhed, som havde fået et bødeforlæg på 30.000 kr. Virksomheden havde en dag glemt at udfylde et egenkontrolskema, og så slog fødevareregionen op i nul-toleranceplanens bødekatalog og så, hvad sådan en forglemmelse koster. Og den skulle altså i dette tilfælde koste 30.000 kr.
Danske Slagtermestre opfordrede imidlertid virksomheden til ikke at betale bøden. Vi var på udkig efter en sag, hvor der var faldet bøde i henhold til nul-toleranceplanen, og hvor det samtidig var evident, at der ikke havde været fare for fødevaresikkerheden. Det var netop tilfældet her, hvor fødevaremyndighederne havde gennemgået virksomheden samme dag, som skemaforglemmelsen angik, og ikke fundet anledning til nogen anmærkninger. Først da myndighederne flere dage senere fandt det uudfyldte skema, faldt hammeren i form af bødeforlægget.
DSM ville have en domstol til at forholde sig til, om politikere og myndigheder med et bødekatalog-system kan ophæve det ellers almindeligt, retligt gældende ”proportionalitetsprincip” om, at der skal være et rimeligt forhold mellem forseelse og straf. Det var jo det, man havde gjort ved at sige: ”Nul tolerance!”, og ved at kræve streng straf for selv den mindste brøde.
Dommen fra Kolding siger meget klart, at man ikke kan give en stor bøde for en lille brøde! Og det var lige præcis, hvad vi i DSM ønskede at få en domstol til at fastslå.
Og hvad kan man så lære af det?
Ja, fødevaremyndighederne kan lære, at de har en bevisbyrde, som de troede, at de ikke havde. De skal faktisk kunne bevise, at der er rimelighed i en given bøde i forhold til en begået brøde. De kan ikke nøjes med at konstatere, at der er begået en formel fejl som f.eks. en glemt udfyldelse af et egenkontrolskema. De skal også kunne påvise såkaldte ”materielle” fejl eller mangler, altså at man rent faktisk har glemt at foretage egenkontrollen, eller hvad der nu kan være tale om. De skal i det hele taget forholde sig meget mere konkret til de enkelte tilfælde, end de har troet, at de skulle.
Politikerne kan lære, at man ikke bare ved at sætte nogle firkantede bødestørrelser ind i bemærkningerne til et lovforslag og kræve ”nul tolerance” kan ophæve almindeligt gældende retsprincipper som f.eks. proportionalitetsprincippet. En eventuel bødes størrelse skal efter de konkrete forhold ”findes passende”, som det hedder i dommen. Og hvilket strafniveau, der findes passende, er et anliggende for den dømmende magt, ikke for den lovgivende.
Virksomhederne kan lære, at man ikke bare skal vedtage et bødeforlæg, som er helt ude af proportioner. Forinden bør man i det mindste lige forhøre sig hos sin faglige organisation, sådan som man heldigvis gjorde, da bødeforlægget på de 30.000 kroner landede i St. Lihme.