Pressemeddelelse

Grænsehandel:


"Om få år vil der stort set kun være discountbutikker i Danmark"

”Det er ikke overraskende, at det nu viser sig, at grænsehandelen er på hele 12 milliarder kroner om året – tre gange så meget som hidtil antaget.”

Sådan lyder reaktionen fra formanden for Danske Slagtermestre, Leif Wilson Laustsen, på de nye tal om grænsehandelen.

”Vi mærker den hver dag i dansk detailhandel,” fortæller han.

”Alene den nye fedtafgift har medført en betydelig omsætningsnedgang – i sydjyske slagterbutikker ca. 10 procent. Men i hele Jylland og på hele Fyn er grænsehandelen et dræbende problem.

Hvis man sætter, at en butiksansat skal omsætte for en million kroner om året, svarer de 12 milliarder kroner til, at grænsehandelen koster Danmark 12.000 arbejdspladser alene blandt butiksansatte i detailhandelen.”

Ifølge Leif Wilson Laustsen befinder dansk detailhandel sig i en dyb krise.

”Det er ikke kun fedtafgiften, der koster vore butikker dyrt. En almindelig dansk slagterbutik bruger i omegnen af 1.000 liter vand om året på rengøring m.v. Det har vi hidtil betalt ca. 40.000 kr. i vandgift af. Fra nytår stiger afgiften, så vi skal af med 75.000 kr. om året bare for vand. Sammen med stigende lønudgifter, fedtafgift, faldende omsætning og snævrere grænser for samhandel mellem de detailhandlende er det simpelt hen en dræbende udvikling. Situationen i dansk detailhandel er dødsens alvorlig og skriger på politisk handling – og vel at mærke af en langt mere hjælpsom karakter end den, som de nye og stigende afgifter er udtryk for.

Ellers vil der om få år stort set kun være discountbutikker i Danmark.  Det er den vej, det går, advarer Leif Wilson Laustsen.

Yderligere oplysninger:
Formand Leif Wilson Laustsen, tlf. 23 25 14 06.
Direktør, cand.jur. Torsten Buhl, 21 27 41 50.

Aktuelt

6. feb. 2012

DSM Fagkonkurrence

Danmarks bedste lever- og rullepølser  

30. Jan 2012

Danmarks dygtigste slagterelev

To elever fra Mesterslagterbutikker kom helt til tops  

23. jan 2012

Synspunkt

Magt og mangel på samme  

20.Dec.2011

Stævning

Læs mere om stævningen på fedtafgiften her  

20.Dec.2011

Foodexpo 2012

Nordens vigtigste fagmesse