DSM MENER: Kan Danmark gøre noget ved klimaet?

juni 24, 2019

 Af adm. direktør Torsten Buhl, FødevareDanmark

 

Lige nu er Mette Frederiksen og hendes hold i gang med at undersøge mulighederne for at danne en regering, som ikke vil blive væltet lige med det samme. Det ser svært ud. Der skal klippes et par hæle og hugges mere end en enkelt tå, og dertil skal der sluges nogle kameler, for de partier, der skal bære hende igennem, er lodret uenige om det meste både indbyrdes og med Socialdemokratiet. Men det skal nu nok lykkes på en eller anden måde, for sådan er politik: Det muliges kunst.

Noget af det, som de trods alt er enige om, er at gøre noget ved klimaet. Man kan endda få det indtryk, at de seriøst mener, at det er noget, som Folketinget har mærkbar indflydelse på.


Nu er der jo mange kilder, når det gælder udledning af drivhusgasser, men der er næppe tvivl om, at det foruden transportsektoren især er landbruget og i særdeleshed kvægbruget, der er i søgelyset, når partierne skal formulere en indsats. Lad mig i den forbindelse repetere nogle fakta:


Danmark står for ca. 1 promille (altså en tusindedel) af de globale udledninger af drivhusgasser. Af denne promille kommer ca. 20 procent fra landbruget. Af disse 20 procent af en promille kommer ca. 60 procent fra dyreholdet. Det er altså disse 60 procent af 20 procent af en promille, som de antagelig nu er i gang med at lave en politik for i den formening, at den kan gøre en forskel på vandstanden i verdenshavene.

 

Og særligt med hensyn til kreaturerne:

Der er ca. 3 milliarder stykker kvæg på denne klode. Af dem bor ca. 1,5 million i Danmark. Af disse er ca. 130.000 af kødkvægsracer, resten er knyttet til mælkeproduktionen. Især kødkvæget er meget anvendt til naturpleje, og i Danmark har vi ca. 340.000 ha plejekrævende arealer såsom enge, overdrev, moser og heder o.lign. I runde tal skal der ca. 20 kreaturer til pleje af 60 ha (Miljø- og Fødevareministeriet, 2018). Hvem skal stå for denne pleje, hvis ikke dyrene, og hvor stort et CO2-udslip vil der være ved det? Eller skal det hele bare gro til?


Jeg påstår ikke, at vi ikke har en udfordring med klimaforandringer, men jeg frygter, at vi her i Danmark er ved at bilde os selv ind, at vi kan læne os tilbage, hvis blot vi lever op til Paris-målene, og at dette kan ske bl.a. ved, at vi reducerer vores fødevareproduktion. Sagen er nemlig snarere den, at vi af hensyn til klimaet burde trække mest muligt af den globale fødevareproduktion til Danmark, fordi vi har nogle af de mest effektive producenter i verden, også i relation til udledninger af drivhusgasser pr. produceret enhed.


Nu har der jo også lige været valg til Europa-Parlamentet, og dér hører klimadebatten i langt højere grad hjemme. EU har reduceret CO2-udledningen med ca. en fjerdedel siden 1990 (med Danmark blandt de lande, der har reduceret allermest), men står trods alt for ca. ni procent af de globale CO2-udledninger. Og vel var emnet da også oppe at vende ved EU-valget, men hvad der ikke var det, var spørgsmålet om, hvad Danmark kan gøre ved det i EU. Når bortses fra Margrethe Vestager er Danmark nemlig helt usynlig i Bruxelles. Jeg kommer der jævnligt til møder i fødevaresammenhænge, men støder stort set aldrig på danskere, hverken fra Kommissionen eller Parlamentet. Derfor sidder jeg med indtrykket af, at Danmark heller ikke gør nogen forskel dér – hvilket forhåbentlig er helt forkert.

 

(Bragt i Dansk Handelsblad den 21. juni 2019.)

Danske Slagtermestre | Poppelvej 83 - 5230 Odense M | CVR: 40315918 | Tlf.: 66 12 87 30 | Fax 66 12 87 94 | dsm@danskeslagtermestre.dk

Vi anvender cookies til statistik. Denne information deles med tredjepart. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Cookie- og persondatapolitik

OKAY